Der har været meget debat om voldtægt i medierne og jeg føler diskussionen har taget en styg vending. Det som diskuteres fremstår, som hvor langt man kan gå uden at blive anklaget for overgreb, og at kvinder som anmelder voldtægt skal blive bedre til at passe på sig selv.
Det er dette, som er voldtægtskultur, og jeg nægter at stå og se på at det sker.
For at nå den gruppe, jeg ønsker at nå, så tror jeg at det skal skæres ud i pap. Derfor vil jeg nu punkt for punkt gå igennem en række påstande jeg ofte ser, når voldtægt debatteres.
Bare for at gøre det klart først: Både mænd og kvinder kan voldtage, og både mænd og kvinder bliver voldtaget.
MEN mænd som voldtager er reglen, og kvinder som voldtager er undtagelsen, som bekræfter reglen, så det er det, jeg kommer til at gå ud fra her.
Nej jeg har ikke plads til at gennemgå hele straffeloven her, men for at forenkle så betyder voldtægt, at en person har udført seksuelle handlinger med en anden person, som ikke har givet samtykke.
Dette bør være enkelt at forstå, og handler ikke om enkeltindividers personlige definition. Det kan ikke forstås, som at voldtægt er noget, du tilfældigvis kommer til at gøre uden at mene det.
Jeg forstår ærligt talt ikke motivationen for at kværulere omkring dette.
Nej. Du er ikke immun i forhold til at begå kriminelle handlinger, fordi du er fuld. Hvis du stikker din penis eller andre objekter ind i nogen, som ikke er i stand til at give samtykke, så er du voldtægtsmand uanset hvor mange tequilashots, du har indtaget på forhånd.
Tips: Er vedkommende f.eks. så fuld at de har problemer med at gå selv, så er de heller ikke i stand til at tage stilling til, om de vil have sex med dig.
Du er ikke et rovdyr på jagt efter det svageste bytte, så stop med at opføre dig sådan.
Samtykke behøver ikke nødvendigvis være mundtligt, men er du i tvivl så skader det ikke at spørge. Dette burde ikke være et problem. Jeg er sikker på at dette her aldrig er sket:
Og et nej er et nej, uanset hvor meget du gerne ville have, at det var et ja. Og nej, det gælder åbenlyst ikke, hvis I sammen har en slags aftale om at nej betyder ja og at et andet ord betyder nej, og det er jeres ting, som I har snakket om og aftalt sammen. Som sagt, så må dette skæres ud i pap.
Nej. De fleste mennesker lyver ikke om at have været udsat for voldtægt. Nogen gør det nok, ligesom så meget andet, men det betyder ikke at alle som anmelder en voldtægt skal mistænkes for at lyve, som jeg oplever at de bliver det i dag.
Jeg hader at sammenligne voldtægt med andre forbrydelser, fordi det flytter fokus, men jeg gør det så alligevel:
Det er ingen som automatisk antager at et offer for vold lyver:
Ingen sætter spørgsmålstegn ved, om du har været udsat for røveri, hvis du siger at det har du.
Ingen spørger om du egentlig selv ville det, hvis du bliver udsat for kreditkortsvindel.
Nej. Min krop er ikke et objekt som kan stjæles, så stop med at bruge den analogi. Kvinder ved alt for godt, hvad de skal gøre for at være helt sikre på ikke at blive voldtaget.
Her er opskriften:
Vi har hørt om alle forholdsreglerne før, så at antage at du har opfundet den dybe tallerken ved at sige, at vi bare skal lade være med at gå nogen steder alene, er intet mindre end definitionen på mansplaining.
Nej. Vi hader ikke mænd, vi hader voldtægtsmænd, fordi de begrænser vores frihed, og du støtter dem, når du lægger ansvaret på os i stedet for dem.
Vil du hjælpe, så stå frem og sig at du ikke tolererer voldtægt, så beskeden vi giver til de kommende generationer, som skal finde ud af deres seksualitet er denne:
At have sex medfører et ansvar for at begge har lyst.
I stedet for den triste stereotyp om at kvinder elsker at lyve om voldtægt og at mænd er dyr, som ikke kan kontrollere sig selv.
Vi er bedre end det.
